Skriftlige dynastier eksisterer ikke, da ordene af ord ved arv ikke overføres. Derfor har børn af forfattere ingen fristelse til at bruge blat i erhvervet. Men selvom en sådan mulighed havde, ville vores heltinde næppe have gået langs sidstnævnte vej. Sådan hun er en mand, gammel hærdning. Bare opnået på egen hånd, uden at whining og tomme refleksion. Og fandt sin egen niche - blev historiker, han modtog en grad. Men ifølge hendes anerkendelse var ikke en videnskabelig karriere betydningen af hendes liv. I første omgang var kun en familie tæt på.
Ariadna Pavlovna, sandsynligvis ligner sin far. Bazhov erkendte, at han elsker Moskva fra togets vindue, der går til uralerne. Så hans yngste datter på trods af de tres år, der blev brugt i hovedstaden, kalder ikke sig selv en muscovite - kun ved uraler. Med karakteren af en bestemt starter. Solid, et sted selv stædig. Gæstfri og på samme tid forsigtig: når de ser tæt på fremmændene, men hvis de er taget, så for evigt og med en sjæl. En ærlig samtale under lækker kaffe med slik i den gamle forfatterby i denne overbeviser som intet andet.
Pulp skæbne
I de dystre eventyr af Bazhov er gensidig kærlighed sjælden. Eller noget helt flygtigt, undvigende. Hvorfor er det ikke klart: Han var glad i ægteskabet. Sagen, når drænene er beregnet til hinanden, findes, og så kan ingen tests adskilles. Og i livet af Pavel Petrovich og hans bedårende Valentine raste nogle gange grusomme storme.
Ariadna Pavlovna, dine forældre har en klassisk historie om kærlighedslærer og studerende. Hvad sagde de om deres møde?
Ariadna Pavlovna Bazhov-Gaidar: "Mom sagde, at alle eleverne beundrede faren. Sandt nok har kvinder altid været ligeglad med ham, på trods af at han aldrig brydde sig om nogen - blev afsat til min mor. Og læreren var streng, kritiseret hende for skrifter, men ved eksamen (tilsyneladende, så det på det) et forslag. Og de levede lykkeligt fyrre år. Senere indrømmede min mor mig, at Faderens sidste dag elskede det samme så meget som på den første dag i deres levebrød. Og jeg har boet hos min mand 48 år, kan jeg sige det samme. Der er ingen hemmelighed - du kan bare ikke leve uden denne person, og det er helt ubetydeligt, om du er ens i naturen som mine forældre, eller er det nøjagtige modsatte af hinanden som os med timur. Jeg vil aldrig glemme en morgen: far er allerede en laureat, en stedfortræder, han sendte en bil til et vigtigt møde, han samlede, det viser sig, men pludselig løber tøvende tilbage - jeg glemte at kysse Valyan.
Pavel Bazhov med kone Valentina. De havde syv børn, hvoraf kun tre døtre forblev i live. Foto: Personlig arkiv Ariadna Bazhova-Gaidar.
Dine forældre overlevede den rigtige tragedie, tabte sønner ...
Ariadna Pavlovna: "Ja, den ældste søn Konstantin døde kort efter fødslen. Hvide vagter, idet man ved, at mors mor bolsjevik og i løbet, besluttede den gravide mor i den pludselige Barack, hvor alle lå med Scarletina. Så hun og hun og hun, og barnet, i sidste ende døde han. Og far kom lige til dem og så det hele. Den anden søn, treårige, døde, da forældrene vendte tilbage fra Ust-Kamenogorsk til Ekaterinburg. Far kørte med en tyfus, med malaria, hans mor hang hele sin lange vej. Vovochka var koldt på samme dage, blev syg med inflammation i lungerne, og det var ikke længere i stand til at redde ham. Og Alexey blev dræbt af sytten år gammel, da han havde en eksplosion under sit arbejde i praksis. Han var en mors kæledyr, og det var selvfølgelig en frygtelig sorg. Der var en anden datter, der også døde ved fødslen ... så vi holdt, tre søstre - Olga, Elena og Me. Og alle har bevaret Dadname af denne grund. Begge mine ældre søstre blev lært på ingeniører i Jekaterinburg. Olga blev uddannet fra Mountain Institute, Elena - Polytechnic. Olga gik tidligt, fødte to sønner, Vladimir og Vyacheslav. Hun var sammen med familien og forblev for at leve i uralerne. Elena giftede sig med Moskvich, flyttede til hovedstaden, fødte Alexanders søn, men for nogle år siden forlod livet. Så vi har et omfattende stamtræ, som du kan se. "
Jeg forestiller mig, hvad en ærbødig holdning var for dig fra forældrenes side efter det hele ...
Ariadna Pavlovna: "Er forkerte. (Smiler.) Da jeg, den yngste, født, bad min mor lægerne: "Hvem jeg har?!" De svarede hende: "Girl!" - "Carry", "sagde mor. Så hun ønskede en dreng. Jeg fortalte denne historie denne historie. (Smiler.) Men over tid blev jeg en elsket datter. Jeg kan ikke sige, at forældre rystede over os. Selvom de installerede visse regler i det hus, som vi, børn, var forpligtet til nøje at overholde. Vi var ikke tilladt ikke at adlyde, løgn, sværger. "
Forresten, om rugan. Dagens dramatiker er ikke sauerende uanstændigt ordforråd i deres værker. Og hvordan henviste Bazows til shuffle-ordet, på trods af at det oprindelige sprog i uralens folk vidste grundigt?
Ariadna Pavlovna: "Han elskede ikke uhøflighed. Og i vores familie under forbuddet var ikke kun en mat, men generelt er der nogle dashing udtryk. "
Forfatter med sin kone og deres yndlingshund. Bazhov har altid været ligeglad med dyr: I sin gård var der konstant katte og hunde. Foto: Personlig arkiv Ariadna Bazhova-Gaidar.
Du kaldte på en eller anden måde far til den sene blomstrende mand, sandsynligvis under hensyntagen til herlighed, overhaler ham på tres år - efter udgivelsen af bogen "Malachite Box" med unikke bånd. Men han blev udgivet før. Hvad er hemmeligheden bag hans succes?
Ariadna Pavlovna: "Det er svært for mig at dømme. Tilsyneladende kom tiden. Han var altid lidenskabeligt lidenskabelig om folklore af det indfødte uralområder, holdt optagelserne af mange gamle ordsprog, ordsprog. Det kan siges, at han blev nedsænket i denne smag fra fødslen. Han blev født i fabriksfamilien i byen Sysert, centrum af minedriftsindustrien. Far var et intelligent barn, der blev lagt trang for viden og besat simpelthen fænomenal hukommelse. For eksempel vidste han på hjertet af alle Pushkin, som han elskede. Generelt husket alt med det samme. Forresten besidder min søn Egor også sådan enestående hukommelse. Jeg er besejret hans evne til at gribe alt bogstaveligt talt på flugt. Sandsynligvis berørt bedstemaer. Derudover skrev min far ikke kun perfekt perfekt, han sagde stor, det var ikke tilfældigt i det seminarium, han fik en kaldenavn rator. For sin tid var han selvfølgelig en meget uddannet person. Og intelligent. Han behandlede ordet så enormt! Han sagde, at han var skrevet af folket ... Jeg husker på en eller anden måde det går om morgenen efter nattet arbejde og spørger min tante Anna, da det er bedre at sige om en speciel pige. Tante siger: "Skriv -" ædru ". "Nej," SAD svarer, "Jeg har allerede haft det, jeg vil ikke gentage." - "Der er også et udtryk" som om ud af børsterne faldt "(hvilket betyder, at spaltbælterne af sammenflettet tråde, hvor en farve er særligt kendetegnet). - "Men det er sikkert!" - Fader aftalt. Hvad angår "malachitkiste", så husker jeg, hvordan han først introducerede os til hende. Vi havde et bord under den gamle lime i haven, vi satte os alle sammen for ham, far bragte en notesbog og begyndte at læse. Og jeg kiggede på ham, så helt forskellige øjne: Her er som min far, og her sådan en fantastisk tekst, som han kunne komme op så talentfuld! Jeg var stolt af dem. "
Samtidige husker ham som en person af en stille, fastholdt, usynlig, som talte med en stille stemme, men mange lyttede til ham. Popularitet har ikke ændret det?
Ariadna Pavlovna: "Nej. For høj ære, støj, var han ligeglad med pengene. Det var så hævet - livsværdier, landemærkerne var andre. Og os, deres børn, han lærte i samme vene. Så nu spørger de mig: "Du, Mother Hydara Hydar, hvorfor bor du her, og ikke på en luksuriøs villa et sted i Spanien?!" Og jeg svarer altid, at jeg ikke har det - det er først, og for det andet er hun faktisk ikke nødvendig ... du ved, vores træhus i Jekaterinburg er ikke ændret. Hvordan man bygger det i 1911, så han forblev i 1950'erne. Far søgte at åndelige og ikke til materialet. Jeg husker, hvornår faderens farsaften blev udelukket fra festen for bogen "dannelse på farten" (i Bazhov Bogen henviste til minderne om Mikhail Vasilyeva og andre helte i borgerkrigen, på den tid erklærede fjenderne af Personer. Pavel Petrovich forsvarede voldsomt sin ret og hans ret til at have et festkort. Og et år senere, 27. januar 1938 blev han restaureret i festen. - Ca. Aut.), Det var meget svært, kun lønnen til Min tante-bibliotekar, der boede hos os. Og vores naturlige økonomi er en grøntsagshave. DAD selv alle gemt, dyrket, colop brænde. Vi og koen var, som Mama dais. Mommy Jeg har en heltinde - hvordan hun blev forvaltet med denne store familie! Nu, når jeg også har en stor familie - seksten mennesker, kan jeg sætte pris på det. "
Ære kom til Bazhov kun tres år. Vores heltinde kalder far til en sen blomstmand. Foto: Personligt arkiv Ariadna Bazhova-Gaidar.
Hvordan og når Pavel Petrovich normalt arbejdede?
Ariadna Pavlovna: "Om natten, bag skrivebordet. Desuden er tilbagevenden af vores grå kat fra en tur blevet et signal om affald i søvn. Pistolen pounded far i vinduet, han lod mig ind, slukket lyset og gik i ro. Forresten elskede DAD Dyr overhovedet, vi boede altid katte, hunde, for det meste Karany. Og den sidste hund, den hvide gule Ralph, viste sig for at være et sæt af en setter med en husky ... DADs dag skrev normalt ikke, men tjent for vores store familie. Og denne beskæftigelse gør det ikke - han var en workaholic. "
Hvad var din far i hverdagen? Hvilken skål, for eksempel betragtes som den mest lækre?
Ariadna Pavlovna: "I hverdagen var han besked, selv asketisk. Han elskede boghvede grød, som jeg ikke kan stå. (Smiler.) Han kunne også lide vores ural dumplings, tærter den bagt mor. "
Pavel Bazhov med hendes elskede barnebarn Nikita. Ariadne fødte ham i en alder af enogtyve. Foto: Personligt arkiv Ariadna Bazhova-Gaidar.
Timur og hans hold
Jeg spekulerer på, hvordan de kloge kasser behandlede fans af hendes datter?
Ariadna Pavlovna: "En historie dukker op i hukommelsen. I ungdomsårene, når temaet for kærlighed er af særlig nysgerrighed, begyndte forskellige bøger af onde egenskaber at blive vist på bordet, så lad os sige. Jeg tog dem i klassekammerater. Nu ser jordbæren "med en beskrivelse af sengescener ret uskyldigt, men så far, ser en af disse værker en gang, sagde ikke noget, venstre. Og vender tilbage, bragte Tomik Rostan. Naturligvis blev jeg straks fascineret af Rostan. Det var hans opdragelse. Jeg studerede perfekt og endda lidt fornærmet, at far ikke rosede mig for fem. Og han forklarede det simpelthen: "Hvis du bragte to, ville det være meget skammeligt - du har alle mulighederne for at lære." Hvad angår fans ... var der mange af dem. Jeg var smuk, nu min barnebarn, Masha Gaidar, ligner meget på mig på det tidspunkt. Far reagerede ikke på nogen måde til konverteringsdrendene. Forresten er man stadig i live alene min kæreste, klassekammerat. Han kalder mig, og vi diskuterer "hjertelige" spørgsmål. Han har en pacemaker, og jeg overlevede to hjerteanfald, så vi har forene temaer. " (Med smil.)
Hvilke traditioner i huset blev nøje observeret?
Ariadna Pavlovna: "At samle alle sammen til middag, hvor alle, uanset alder, havde ret til at udtrykke sit syn på hvad som helst, og han blev lyttet omhyggeligt. Forældrenes fødselsdag blev fejret på en dag. Faktum er, at mor blev født enogtyvende januar og far - tyve syvende. Så satte enogtyve syvende sædvanligvis en støjende og sjov fest. Desuden kom de som regel ikke venner, men vores mange slægtninge - fire søstre med deres familier og far, det eneste barn fra deres forældre, en sådan klan kunne virkelig godt lide. Faderen var temmelig kaukasisk, og alle forfatternes forfattere omkring ham røg. Han talte figurativt, forståeligt, vidste mesterligt, hvordan man talte, og hans tale var altid ikke bare en interessant og lærerig, jeg ville endda sige. Da faderen allerede er blevet berømt, begyndte de at komme ham kammerater fra Moskva, Leningrad, Kiev ... og under krigen blev døren til vores hus næsten ikke lukket - vi kørte vores fars kolleger fra hele landet. Vi havde Boris Field, Sergey Mikhalkov, Konstantin Simonov ... "
Og hvem af disse legendariske personligheder gjorde det stærkeste indtryk på dig?
Ariadna Pavlovna: "Digter Alexey Surkov Jeg husker mig. Han talte hele natten med sin far og derefter ikke engang gik til hotellet, men lå ned i vores bedstemors bryst, selv om han var en ret stor mand. Konstantin Mikhailovich Simonov. Det var roligt, så meget i mig selv, en koncentreret mand ... vidunderligt. Jeg husker, med min mand Timur og familien af Simonov gik på bilen i Jugoslavien. Timur sad bag hjulet, og da vejen var lang, natten, begyndte han at falde i søvn ved hjulet. Simonov bemærkede straks, begyndte at læse digte - og deres egne og fremmede - så oprigtigt, at timur blev straks genoplivet. Og da min første bog blev offentliggjort om farens øjne "Ægter af datter", skrev Larisa mig et stort varmebrev, hvor der var ord, som jeg var godt klaret, støtter jeg min hukommelse og det Ingen undtagen mig, det ville ikke. Så det var en unik person. "
Timur Gaidar blev den anden mand Ariadna. Han gjorde hende en sætning tre uger efter deres dating i udvej. På billedet - Timur med søn af Egor på rinken. Foto: Personligt arkiv Ariadna Bazhova-Gaidar.
Med din mand, Timur Arkadyevich Gaidar du mødte et år efter Faders død, på ferie i Gagra. Det viser sig, at ægteskab sætter starten på en udvej roman?
Ariadna Pavlovna: "Det er. Vi, skribents børn, hvilede et stort ungdomsselskab. Da jeg ankom og sluttede sig til venner, blev jeg informeret om, at kun Timur Gaidar er her fra berømtheder. Jeg så ham - så, ikke noget særligt. Alt er ændret om en aften. Jeg husker ham godt: de sad i nogle cafe, og vi var timur med hinanden. Og så kiggede vi på hinandens øjne. Han havde grøn, med sorte, lange, fluffy øjenvipper, som piger. Han fortalte mig, at de havde i sin far, Arkady Petrovich, og såvel som hans far, ville han passe dem, fordi klassekammerater drillede til sådan skønhed. Og jeg kunne straks lide det. Ti dage senere var det allerede klart, at vi ikke ville kunne dele. Og tyve dage gjorde han mig et tilbud. Men ikke desto mindre gik vi ud: Jeg er i Jekaterinburg, derefter Sverdlovsk og Timur - til Moskva, og derfra begyndte han at fortsætte i hovedstaden. Jeg besluttede ikke straks. I et halvt år blev vi stadig gift - så kom han til mig, så jeg har desuden ledet lange telefonsamtaler. Vores roman var temmelig mættet. Men her skal det tages i betragtning, at vi ikke mødtes i ungdommen, og allerede voksne, der bestod af mennesker med verdens nuværende ide: han var femogtyve, jeg er mere i et år, jeg har allerede undervist i University of Urals, forsvarede sin afhandling og blev vant til, hvad er jeg uafhængig, med mit eget navn. Og så havde jeg meget brug for at ændre meget ... Som følge heraf kom jeg til konklusionen, jeg skal genkende Timurs mesterskab, den absolutte leder i naturen eller at sprede. Og så fandt jeg mig selv i Moskva. " (Smiler.)
Ifølge deres forældres oplevelse gættede du allerede, hvad et liv med en forfatter ligner ...
Ariadna Pavlovna: "Nej, vi skete alle sammen med en Thimurochka anderledes. Han var ekspansiv af naturen, bogstaveligt talt kogt på arbejde, altid forlod forretningsrejser. Så har han en ubåd, så kadetundersøgelsen, Østersøen, derefter den militære afdeling for avisen "True" ... Sådan en daglig kamp. "
Din mand glor først ikke hans handlinger, men Faders Bog Timur og hans hold. Han forstod aldrig om dette, fordi Arkady Gaidar-sløjfen på det tidspunkt var stærk?
Ariadna Pavlovna: "Nej, han var ret selvforsynende. Det eneste, der plagede ham, at han brugte lidt tid sammen med sin far. Hans forældre varierede tidligt, da han stadig var et helt barn, og så blev møderne sjældne. Og da Arkady Gaidar allerede er gået væk, drømte han ofte om timur - at de går et sted sammen, snakker ... så denne utilfredshed fra for kort sammen med sit liv. Og med vores søn Yegor var hendes mand ekstremt omhyggelig far. Da barnet blev født, mistede Timur sig fra glæde. Hvilke scrapbooks han skrev til mig til hospitalet! "Hvad er han? Hvordan smil?! Jeg er ikke tilladt her, og selv blomsterne giver ikke til at formidle! Skriv hvad du skal købe, jeg får alt! "Så det var en skør far, som i fremtiden blev sin søn med den bedste ven og ligesindede person."
Brødrene bundet et stærkt venskab. Nikita og Yegor har altid lagt perfekt, på trods af den tiårige forskel i alderen. Foto: Personlig arkiv Ariadna Bazhova-Gaidar.
Test for rigtige mænd
Du har givet en fremragende uddannelse og generelt investeret meget i det ...
Ariadna Pavlovna: "Først havde han storslåede gener. Og for det andet, vi gav ham absolut mulighed for at lære. Han gik til den gode 152-skole, beliggende ved siden af vores hus, derefter kom ind i Moskva State University ... men han brugte ikke hele tiden bag lærebøgerne: Han spillede fodbold, og i gården forsvandt venner. Samtidig udviklede den meget hurtigere end jævnaldrende, og han blev aldrig kedet alene - han vidste altid, hvordan man fandt en lektion for sig selv. Tidligt begyndte at læse. Da vi boede i udlandet, havde Egor mulighed for at læse, hvad der ikke var her og i steget. Han studerede normalt, kun en håndskrift, han havde en forfærdelig: I slutningen af sit liv demonterede han ikke ham og appellerede til hjælp til sekretæren. Men Hydarov er ikke meget håndskrift. Her er Bazhava, tværtimod, kalligrafisk. (Med et smil.) Men sprogene blev let givet. Om seks år i Cuba mestede han spansk uden problemer, spillede med lokale fyre i skak ... og da han studerede i fjerde klasse (vi boede på det øjeblik i Beograd), bad jeg mig selv om at gå til engelske kurser . Generelt voksede han op lydigt, roligt barn, og i karakter kiggede mere på mig end på sin far. Timur bragte sit mod - i poolen tvunget til at hoppe fra et højt tårn i vandet, lad os sige. Og faderens krav burde have været gennemført strengt. På samme måde var det for Arkady på et tidspunkt meget vigtigt, at sønnen ikke voksede en feje: Han startede ham specifikt i den mørke skov, skjulede ham der og så ham bag Bøsen, da en lille mand ville klare med denne situation. "
Peter er den ældste søn af Hydara fra det første ægteskab. Han besluttede ikke at gå ind i politik, men at gøre forretninger. Foto: Personlig arkiv Ariadna Bazhova-Gaidar.
Har du haft et tillidsforhold med Egor?
Ariadna Pavlovna: "Vi var venner med ham. Ligesom nu er jeg den bedste kæreste til mine børnebørn og børnebørn. Jeg ved, at min bedstefars bedstefar Katya, datter af Petit, Ærers Søn, vil tro på mig hemmeligheder, der ikke vil fortælle forældre. Og Egor delt med mig mange. Så jeg kom til mig her, jeg satte mig ved bordet, spiste min elskede Belyashi, jeg var kogt mig, og jeg talte til ham i lang tid. Og jeg glemte ikke at kalde ham dagligt. "
På et tidspunkt blev han involveret i en politik, at det faktisk og thugged. Du godkendte ikke dette et skridt?
Ariadna Pavlovna: "Fra begyndelsen var det imod det at gå til regeringen. Ingen tvivl om, at det er farligt og slet ikke. Jeg forudser yderligere begivenheder, men ingen lyttede til mig. Faktum er, at YEGOR ikke er noget at skynde sig i politik, og han har meget meget ønsket at ændre den nuværende økonomiske struktur i landet. Men vi har disse kugler så indbyrdes forbundne ... Forresten, i den offentlige tjeneste, har Egorie meget bidt, at han ikke havde nogen fædre evne til at komme i kontakt og kommunikere med helt forskellige mennesker, hurtigt at finde egnede emner. Egor var en introvert. Måske ikke udtalt, men alligevel. Og tyndt føler, at flittigt gemmer sig fra andre denne linje. "
Og han fortsatte familiens tradition - han giftede sig med datter af science fiction forfatter Arkady Strugatsky Mary ...
Ariadna Pavlovna: "Ja, tre berømte efternavne kom sammen i en klub ... True, først den første kone optrådte - Irina Mishina, den smukkeste pige på sommerhuset. Og vi har aldrig haft bare brudepiger med hvem YEGOR ville introducere mig, og så ville de delvis adskille, på en eller anden måde straks hans kone. Med IRA forbandt de en sådan ungdommelig kærlighed. Senere, mange år senere spurgte jeg min søn, da han indså, at de var helt anderledes med sin kone, og Egor svarede mig så hurtigt. Det skammer sig imidlertid allerede til at indrømme alt, der skyndte sig. To vidunderlige børn blev født i dette ægteskab - Peter og Masha. Peter tredive tre bestod han af en person og havde allerede formået at behage mig af de store spark - Katya og temaet. Masha er nu niogtyve år gammel, hun er engageret i videnskab, men søger stadig at politik, og det forstyrrer mig. (Med et smil.) Men selv hendes far kunne ikke modstå hende - sagde, at det var for sent. Og i ægteskab med Maria blev hans søn Paulus født. Han er nu toogtyve år gammel. Han blev så kaldt til ære for min far, selv om dette modsatte Gaidar-traditionen, at brevet "P" skal være til stede i mandlige navne. Timur var ikke for tilfreds med denne omstændighed, men var stadig enig. "
Børn Hydara Gaidar - Maria og Paul. Datteren arvede en interesse for politik fra sin far. Foto: Personlig arkiv Ariadna Bazhova-Gaidar.
Til en vis grad gentog Egor din skæbne. Du også første gang de giftede sig tidligt, fødte en senior søn Nikita Matveyevich ...
Ariadna Pavlovna: "Ja, Nikita blev født i 1946, og jeg var stadig for ung - enogtyve. Jeg studerede derefter, og statens eksamener overleveres med en imponerende mave. Med Faderen til Nikita, en journalist, min første mand, der var ældre end mig i ti år, mødte jeg, da jeg kom til at øve i Tasjkent, i avisen "Pravda East". Han arbejdede der med en ansvarlig sekretær. Så som du kan se, tiltrak de altid mænd kreative. (Smiler.) For hendes mand er fødslen af den førstefødte blevet en hel begivenhed. For mig selvfølgelig, men i tillæg til dette har jeg mange andre ønsker opstået. Bære på dans for eksempel. Eller ride skating, skiløb. Alder har stadig gjort sig følte, så jeg er imod tidlige ægteskaber. (Smiler.) Nikita bragte dybest set min mor. Far, selvfølgelig elskede sit barnebarn meget. Men ligesom andre børnebørn - Volodya og Alik, mine søstre. Nikita gradueret fra Ural State University, forsvarede sin kandidats afhandling om filosofi og sociologi og derefter arbejdet på dette område. "
Hvilke slags brødre havde et forhold?
Ariadna Pavlovna: "Smuk! De har en forskel i alderen glat ti år, og jeg kan huske, hvornår Egor kom til Jekaterinburg, det var nødvendigt at bogstaveligt talt begrænse for at give Nikita at sove. Egor utålmodigt trampet i nærheden af døren, og da endelig modtog tilladelse til at komme ind, så fløj det ind i lokalet som en orkan og skyndte sig lykkes til sin bror. Og senere fandt de altid tiden for hinanden. "
Nikita Matveyevich har børn?
Ariadna Pavlovna: "Ja, Son Maxim, han er fyrre år gammel, han er en forretningsmand. For nylig blev hans datter født. "
Jeg kan ikke spørge om dit erhverv. Er du arvet fra din far?
Ariadna Pavlovna: "Ja, han ville have mig til at blive en historiker. Og jeg drømte oprindeligt om journalistik og ankom til journalistik. Men senere indså jeg, at jeg stadig skal gå til den historiske graduate skole, og aldrig sang om denne tur. Jeg elskede Rummate i arkiverne. Og med far tiltrak os de samme emner. Han var i sin ungdom i detaljer af Pugachevsky Bunlet, men hans manuskript offentliggjorde ikke, og så fortsatte jeg med at udvikle denne udvikling. Generelt hjalp han ham - demonterede bogstaver, sorteret kortfilen. Men hvis vi i det væsentlige taler, var alt mit arbejde (fireogfyrre års erhvervserfaring, beskyttelse af kandidatafhandlingen, doktoret) på en eller anden måde baggrunden. I første omgang var kun en familie. Jeg tildelte på en eller anden måde sig selv. Ved 46 år blev allerede en bedstemor, og der var altid mange bekymringer. I august vil jeg have 80 otte år gammel i august, og sundhed synes ikke længere nok for styrken på meget, og nogle gange kommer, du ved, de tanker, de er trætte af at leve ... men det er værd at se den tempora, som to og et halvt år, som straks, forsvinder lignende fra hovedet. "